Planlæg en budgetvenlig fastelavnsfest

Februar er måneden for fastelavn, som er en højtid, mange børn især ser frem til. Det kan være, at dine børn er helt ekstatiske over at fejre fastelavn og gerne vil holde en fastelavnsfest for deres venner. Hvis du har et barn, der har fødselsdag i februar, er fastelavn det perfekte tema til festen. Men hvordan kan du holde en festlig og forrygende fastelavnsfest uden at sprænge budgettet? Læs med videre her.

 

Kostumer

Når man siger fastelavn, er udklædning og kostumer nok det første, man tænker på. Mange børn synes, det er sjovt at klæde sig ud, og tit vil de gerne være klædt ud som deres idoler eller som karakterer, de har set i TV. Man kan finde stort set alle slags kostumer på nettet uden at det nødvendigvis behøver at være helt vildt dyrt.

I kan selvfølgelig også vælge at lave kostumer selv. Det er en sjov måde at være kreativ på, og samtidig kan det være sejt for børnene at være med til at lave deres eget kostume. Hvis I er presset på både tid og penge, behøver kostumerne ikke være komplicerede. Hvis I har en papkasse, toiletpapir, tuscher, lagen, skraldesæk eller andre materialer, kan man som regel lave et eller flere kostumer. Toiletpapir kan blive til et mumiekostume, og et lagen kan være et spøgelse. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

Pynt

Når fastelavn er temaet, kan der pyntes op, helt som I har lyst. I kan vælge at pynte op med farvestrålende guirlander, balloner og servietter, eller I kan holde jer til et bestemt tema såsom Paw Patrol, Gurli Gris eller lignende universer, der er meget populære hos børn. Hvis du gerne vil involvere dine børn mere i forberedelserne, kan de fx lave bordkort i pap, der kan pyntes med fjer, glimmer og tuscher.

 

Lege

Til fastelavn er det meget almindeligt at slå katten af tønden. Det er en gammel skik, der oprindeligt ikke var særlig pædagogisk. Men i dag går legen ud på at fylde en tønde med slik og lækre sager og skiftes til at slå på tønden med et bat. Man bliver kattekonge, hvis man slår bunden ud af tønden og kattedronning, hvis man slår det sidste af tønden ned på gulvet. I kan købe kroner til de to heldige eller evt. lave nogen selv.

 

Mad, drikke og slik

De sidste par år er fastelavnsboller blevet det helt store kommercielle hit, og salget af dem går i gang lige umiddelbart efter nytår og ind til ugen efter fastelavnssøndag. Der er dermed rig mulighed for at komme til bageren og smage deres version af fastelavnsboller. Men hvis I skal have en flok børn på besøg, er det klart billigst at bage fastelavnsbollerne selv.

I kan også bage almindelige boller og servere med pålæg, hvis børnene skal have noget, der mætter lidt mere. Det er også en mulighed at lave popcorn, frugtfad og små skåle med farverigt slik. Hvis det hele alligevel virker til at løbe op i mere end jeres budget tillader, så ansøg om et forbrugslån og få råd til det hele.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *